Skatteret. Retssikkerhed mangler i DK.

  ledig

 
 

De værste skattefolk

Muligvis er der nogen i alle kommuner, men vi tror de her nævnte er de værste.

Ikke alle er lige for loven. Slet ikke når der drejer sig om skat.
Reelle kommuner Vrantne kommuner
  • Ballerup
  • Dianalund
  • Fredensborg-Humlebæk
  • Frederiksberg
  • Gentofte
  • Herlev
  • Hobro
  • Karlebo
  • Køge
  • Langå
  • Struer
  • Them

Det kan gøre en dramatisk forskel, om man bor i den ene eller den anden kommune. Ja det kan være afgørende hvilken medarbejder, der behandler sagen i den enkelte kommune.

Som selvstændig erhervsdrivende er behandlingen endnu mere tilfældig.
Det er ikke kommunens skatteprocent, der er afgørende, men det drejer sig om hvordan loven bruges og frem for alt misbruges. Indtil T&S selv tager sig sammen og advarer godtroende entreprenører og iværksættere, vil vi derfor advare om de værste skattefolk.
Et rundspørge til de erfarne revisorer afslører disse forhold:
  • Selv om kommunale danske skatteforvaltninger generelt er blevet bedre de senere år, er der stadig nogle meget mørke pletter på landkortet. De arme selvstændige, der kommer under 'kniven' de steder får en elendig behandling på kant med loven eller ud over kanten. Det bliver dyrt også selv om regnskabet er ført og afleveret forskriftsmæssigt med store udgifter til faglig bistand fra revisorer.
  • Ligningspraksis kan på de dårlige steder blive så negativ og juridisk problematisk, at det vigtigste skatteparadis, en selvstændig der kan drømme om, er at blive behandlet af en begavet og regelret embedsmand.
  • Hele området er så betændt, at al ligning af persomligt ejede firmaer burde løftes væk fra kommunerne en gang for alle.

Ligning er russisk roulette.

Flere selvstændige har fortalt os om egne oplevelser ved at flytte fra en nabokommune - og pludselig opleve at være udenrlagt en helt anden skattepraksis. Der er russisk roulette over at indsende en selvangivelse, når det er et personligt ejet firma (eller hovedaktionær), der indsender.

Forskelsbehandlingen drejer sig om de mest hyppige fradragstyper som f.eks. reklame- og repræsentationsudgifter, rejseudgifter, huslejeandel, ved kontor i egen bolig, taxa-udgifter og arbejdsbeklædning til håndværkere.
Og om frynsegoder som værktøj og inbo m.v., som man også kunne ahve fordel af privat, avishold, privat andel af telefonudgifter osv. Listen er lang og løber hurtigt op i mange tusinde kroner. Det seneste og værste skud på stammen er behandling af 'Gul-pladebiler'.

"Reelt er tilstanden fuldstændig retsløs for de selvstændige i flertallet af disse sager," siger en revisor fra et stort velrenommeret firma.
"En assistent i skatteforvaltningen kan uden rimelig begrundelse hæve din skat med 50.000 kr. - i værste fald blot med det argument, at han ikke fæster lid til regnskabet. Så får du en ny årsopgørelse tilsendt og skal straks indbetale pengene," eksemplificerer han.

Spild af ressourcer.

Ifølge revisorerne er det himmelråbende uretfærdigt, at en del af sagerne aldrig skulle have været startet. Havde sagen været behandlet i en anden kommune eller på et andet skrivebord, havde den selvstændige højest oplevet en kort og saglig korrespondance - og en godkendelse. "Meget ofte er det fuldkommen spild af tid og ressourcer, det vi laver som revisorer," fortæller en indehaver af et mellemstort revisionsfirma.
  Adresse

  Email

  Hjælp