Skatteborgeren bærer byrden af resultatløn.
Højdepunktet i skattevæsenets fort- løbende sæbeopera er nu nået, efter at skatteminister Carsten Koch i et svar til Folketingets Skatteudvalg med en lidt floromvunden sætning beskylder cheferne i landets 31 Told & Skatte- regioner for magtfordrejning.
Ministeren skriver som forklaring på, at T&S taber mere end halvdelen af sagerne i Landsskatteretten til skatteyderne, følgende:
"Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at resultatetmåle- systemet har medvirket til, at regionerne har opretholdt tvivlsomme sager, der efterfølgende er blevet underkendt i Landsskatteretten."
Regionscheferne fik for et par siden præstationsløn for at få dem til at effektivisere ligningen.
Det lød i politikker-øre som en god løsning.
Problemet er bare, at cheferne i T&S leder en offentlig myndighed, der ikke har konkurrenter.
Skatteyderen kan ikke i sin utilfredshed med behandlingen hos T&S gå til en konkurrent og få en bedre behandling, og derfor skal regionernes praksis naturligvis være i overensstemmelse med de alm. forvaltningsretlige principper.
I lærebogen "Forvaltningsret" definerer professor, dr. jur. Jørgen Mathiassen magtfordrejning som læren om det ulovlige formål.
Og tilføjer:
" Det er i almindelighed uden videre klart, at varetagelsen af private interesser falder uden for kredsen af saglige hensyn. Særlig klart vil det være, hvor den pågældende tjenestemand eller forvaltningsperson varetager sine egne (f.eks. økonomiske) interesser."
Ministeren siger på den måde at cheferne har gjort sig skyldige i den groveste form for magtfordrejning.
Måske grund til en injuriesag.
Det allermest betænkelige er, a t nogle skatteydere har været trukket igennem en årelang administrativ skattesag med store omkostninger, usikkerhed og nerver til følge.
|
Utrolig dårlig kvalitet!
Statistikken for 1995 viser, at T&S har tabt ca. 51% af sagerne i Landsskatteretten.
Det er i sig selv et exceptionelt højt tal og udtryk for , at regionerne har satset på et alt for stort antal tvivlsomme sager, som for længst skulle være lukket til skatteydernes fordel.
Magtbalancen mellem skattemyndighed og skatteyder er i et retssamfund helt urimelig.
Skattemyndighederne er et langt stykke ad vejen i realiteten både lovgivende, dømmende og udøvende magt, selv om grundlovens programerklæring siger noget andet.
Udgangspunktet i skattesager er, at skattemyndigheden altid har ret, indtil det modsatte er bevist af skatteyderen.
(Vi oplever det som omvendt bevisbyrde i strid med skattelovene)
Skattemyndigheden kan i princippet holde fast i dette udgangspunkt i op til de ca. 10 år, det tager at gennemføre en skattesag fra start til slut i Højesteret.
I denne periode er skatteyderen typisk nødt til at indrette sig efter skattemyndighedernes standpunkt for at undgå de horrible renter, der løber på i en skattesag, og det er skatteyderen, der skal leve med usikkerheden, indtil det sidste punktum er sat.
Foran på point.
Som offentlig myndighed er skattemyndighederne foran på point hos domstolene.
Masser af domstolsafgørelser indeholder en passus om, at man ikke finder grund til at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Der har hidtil skullet ganske meget til for at få domstolene til at tilsidesætte et ellers urimeligt skøn, fordi man normalt betragter skattemyndighederne som en neutral offentlig myndighed.
Med præstationslønnen og resultatmålingen er objektiviteten hos skattemyndighederne gået fløjten, og det kan måske på et tidspunkt få domstolene, der jo interesserer sig meget for borgernes frihedsrettigheder til at anderledes kritisk at kigge skattemyndighederne i kortene, men det er en fattig trøst for de mange skatteydere, der er kommet i klemhærken.
Flere domme - mere i løn-
Det ville være utænkeligt at indføre resultatløn for dommere.
Det giver kuldegysninger at tænke på et såkaldt retssamfund, hvor en dommer fik mere i løn, jo flere domme han fik afsagt, og jo hårdere straffe han gav.
Skattevæsenets udstrakte magt bør naturligvis administreres af embedsmænd, som man ikke kan mistænke for at have private økonomiske interesser i en skattesags udfald.
Formand for Ligningsrådet Ole Bjørn har sagt, at der tilsyneladende er nogle skatteembedsmænd, der har mere kompetence, end deres uddannelse rækker til.
|
