Skattejura:
Mistænker skattemyndighederne nogen for at bryde skatteloven,
bør efterforskningen foregå efter retsplejeloven og ikke som nu efter skattekontrollovens regler, mener ekspert.
I straffesager må ingen tvinges til at bringe sig selv i fedtefadet, og det sker let
i forbindelse med skattevæsenets kontrolarbejde. |
Eksperten gengiver her hvordan Skattevæsenet totalt tilsidesætter almindelige retsregler.
Skattevæsenet overtræder ejendomsretten på alle måder. T&S gør selvtægt uden om ethvert retsgrundlag alene på egen tilfældige skøn.
T&S tilsidesætter helt Retsplejeloven. |
Der er behov for at styrke borgernes retssikkerhed, når skattemyndighederne kigger folk efter i kortene, og når det trækker op til en straffesag.
Det mener en fremtrædende medarbejder i den øverste anklagemyndighed.
Især er det risikoen for, at borgerne tvinges til at afsløre deres lovovertrædelser, som optager Ole Stigel.
I straffesager har borgerne ret til at tie stille.
Ingen må tvinges til at bringe sig selv i fedtefadet,
men den retsgaranti risikerer at blive trampet ned, når skattemyndighederne udfører kontrolarbejdet.
Til skattevæsenet har f.eks. erhvervsdrivende pligt til at give oplysninger. Og denne pligt har også tredjemand, f.eks. mandens forretningsforbindelser, bank og revisor.
Men opstår der mistanke om, at den erhvervsdrivende har overtrådt loven, bør skattemyndighederne holde igen, mener Ole Stigel. Så bør man gå frem efter retsplejelovens regler.
De sikrer den borger, der sigtes for en overtrædelse, retten til ikke at udtale sig - og dermed ikke belaste sig selv.
|
To afgørelser fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol bør føre til, at skattemyndighederne løbende har "opmærksomheden henledt på , om der opstår en (begrundet) mistanke om,
at der foreligger strafbart forhold.
Opstår en sådan mistanke, må de fortsatte undersøgelser alene ske under iagttagelse af retsplejelovens regelsæt"
skriver Ole Sigel.
Told og skattemyndigheden mener, at de kan fortsætte med at tvinge tredjemand - f.eks. bank, revisor og andre- til at udlevere oplysninger om en borger, der er mistænkt for at have overtrådt loven.
Det fremgår af en intern meddelelse fra 1998.
Men rigsadvokatens medarbejder tvivler på, om den holdning er den korrekte.
Retssikkerhedsmæssige hensyn taler i overvejende grad for, at disse oplysninger "alene
indhentes i overensstemmelse med retsplejelovens regler", fastslår Ole Stigel.
Advokat Michael Juul Eriksen hos Tommy V. Christiansen i Århus tilslutter sig.
Politiet og anklager arbejder slet ikke selvstændigt nok.
"ofte virker det, som om anklagere blot er redskab for skattemyndighederne. På en eller anden måde er det utrygt, at borgernes modaprt både er anmelder og forurettet i sagen, også optræder som anklager," siger Juul Eriksen.
I en domsforhandling i en straffesag om skat forleden dag oplevede advokaten, at de tre skatte-embedsmænd, der var til stede i retssalen, faktisk styrede, hvad anklageren sagde og gjorde.
|
Dårlig lovgivning koster dyrt
la Bourse d. 20-11-2001 omtaler i en artikel, hvor dyrt den dårlige lovgivning er for virksomhederne.
Danamark placerer sig ikke overraskende øverst i den dårlige statistik. Der skønnes mulighed for 25% besparelser.
|
Omkostningerne ved at opfylde lovene udgør ifølge Kommissionen årligt mellem 4 og 6% af BNP.
Hvilket for de 15 EU-lande betyder mulighed for besparelser på op til 50 mia. Euro, hvis ønskerne om regelforenkling opfyldes.
Dansk Industri, Lone Såby siger: "Det er ikke overraskende. Vi har i de senere år set virkelig dårlig og uigennemtænkt lovgivning fra Arbejdsministeriet."
|
