Skattevæsenet har altid ret.
I tilfælde af at Skattevæsenet ikke har ret, træder
§1 i kraft.
Skatteborgeren skal selv bevise og dokumentere alle
elementer i en skattesag.
§3. Stk 1. Herunder skal Skatteborgeren
dokumentere, at formålet med aktiviteten ikke er at unddrage sig skat.
§3 stk 2.
Skattevæsenet kan argumentere ud fra subjektive skøn uden dokumentation.
Forvaltningsloven gælder ikke for Skattevæsenet (iflg Skattevæsenets egen
opfattelse – Dette gælder i øvrigt også Socialforvaltningerne).
.
Stk 1.Skattevæsenet kan frit gå ind hos
Skatteborgeren. Grundloven beskytter ikke borgeren, når det er Skattevæsenet,
der går ind.
Stk 2.
Tvangsfuldbyrdelse foretages af Skattevæsenet selv.
Foged institutionen tilsidesættes. Der skal ikke foreligge lovlig dokumentation
før tvangsfuldbyrdelsen fuldføres. Skattevæsenets formodninger er alene
tilstrækkeligt grundlag.
Stk 3. Protest og anke har ikke opsættende
virkning. Skatteborgerne må finansiere Skattevæsenets ulovhjemlede aktioner.
Ligeledes skal Skatteborgeren selvfølgelig betale
morarenter af beløb, der ikke indbetales efter Skattevæsenets forlangende.
Stk
4. Skattevæsenet er bemyndiget til at idømme
bøder uden retslig kontrol. Bøder ind til 5.000 kan ikke efterprøves ved
rettens vej [EF-domstolen har underkendt denne praksis, der er fraviger menneskeretten].
§5.
Stk. 1. Sagsbehandlingen skal trækkes ud så længe som muligt for
derved at trætte borgeren, så borgeren til sidst giver op over for
Skattevæsenet. (jvf. §1 og §2).
Stk. 2 Nidkærhed
er Skattevæsenets varemærke. Der skal ikke være en eneste mulighed for at
slippe for at betale den sidste krone. Alle bilag skal vendes. Der skal stadig rejses tvivl om formålet. Er
det nu også anvendt til at vedligeholde erhvervsindtægten?
Skattevæsenet har råd til Danmarks største
datamaskiner og specielle programmer til opmåling af kørte kilometer af
strækninger borgerne og KRAK's ikke kender. Alle Skatteborgere er forbrydere
indtil det modsatte er bevist.
Stk 4. Skattevæsenet har ikke nogen
kvalitetsmålsætning. Tvært imod skal lovene være fulde af hensigter og
formodninger samt mulighed for mistænkeliggørelse. Al opsætsighed fra
Skatteborgerne skal mødes med modstand, der ankes lige til Højesteret.
Skatteborgeren kan få tilsvarende muligheder i
principielle sager. Der er i praksis aldrig en principiel sag, når
Skatteborgeren ansøger.
Stk. 2. Anke og appel skal forsinkes mest muligt
for derved i værste fald at afskære andre Skatteborgere at komme rendende og
kræve samme behandling.
Stk. 3. Genoptagelse af en slutopgørelse kan for
Skatteborgernes side kun ske indtil 3 år efter skatteårets udløb. Fra Told og Skat's
side fastsættes et længere tidsrum, så ulighed for loven fastholdes.
Stk. 4. Genoptagelse af en sag er i princippet
mulig efter særlige regler, men kun efter tilladelse fra Skatteministeren.
Stk. 5. Genoptagelse af sager generelt (amnesti)
for sager, der har været behandlet og beskattet uden lovhjemmel skal
genoptages. Sådan genoptagelse sker ikke automatisk. Sådan genoptagelse kan ikke iværksættes uden
udsendelse af et genoptagelsescirkulære. Udarbejdelse af cirkulæret forsinkes
mest muligt. Der vil være mange, der i mellemtiden er døde, udrejste eller på
anden måde hindret i at søge de indviklede regler opfyldt. På den måde knægtes
retssikkerheden mest muligt.
Stk. 6. I loven kan fogeden sikre tvangsfuldbyrdelse over for Skatteborgeren.
Denne regel gælder ikke overfor Skattevæsenet, hvorfor Skatteborgeren reelt
aldrig vil kunne gennemtvinge sin ret.
Der er flere eksempler på, at post er sendt til den forkerte adresse eller bare
som B-post, alligevel fastholdes de strenge regler ved udpantning også selv om
Fogeden protesterer. Fogeder er reelt sat ud af spillet når magthaverne går
frem. Mere om inddrivelse.
Stk. 7. Uhjemlede afgørelser kan fremlægges for
Ombudsmanden i det omfang, det angår selve slutligningen. Dårlig og uretfærdig
embedsførelse herunder uhjemlede afgørelse kan ikke behandles af Ombudsmandens
institution. Sager der har været for civilretten kan ligeledes ikke behandles
af Ombudsmanden.
Herudover kan Ombudsmanden ikke behandle forhold,
der vedrører Fogeden.
Ombudsmanden fastsætter selv vilkårligt
forældelsesfrist for behandling af anmodninger.
Stk. 8. Ankesystemet gælder kun for så vidt, der er
tale om fejl i slutopgørelsen.
Formelle fejl, uhjemlede afgørelser, interne
konteringer herunder KOBRA, morarente beregning, etc. er alle undtaget fra den
almindelige ankebehandling. Disse forhold er undtaget fra Forvaltningslovens
bestemmelser.
Ligeledes kan Landsskatteretten ikke behandle disse
forhold.
Kort sagt, da der ikke er nogen straffebestemmelser
for embedsværket kan formelle fejl udføres uden konsekvens for de udøvende
personer og for organisationen.
Stk. 9. Genoptagelser. Det skal være sås vært som muligt at få genoptaget en tidligere selvangivelse. Selv om Skattevæsenet således fastholder en praksis for et år, der ligger senere, kan skatteyderen ikke forlange samme praksis for et tidligere år på grund af forældelse. Det fremhæves, at man aldrig kan lægge Skattevæsenet til last.
[Lov 192 Det foreslås således, at adgangen til at ændre skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end tre år forud i tid, justeres og objektiveres for såvel skattepligtige som skattemyndighederne, og at der indføres en beløbsmæssig bagatelgrænse. Forslaget er centreret om tilfældetyper, hvor den sene ændring som udgangspunkt ikke kan lægges henholdsvis den skattepligtige eller skattemyndighederne til last, jf. forslaget under § 1, nr. 20, til § 35 i skattestyrelsesloven. Det foreslås herunder at lempe den gældende praksis for genoptagelse som følge af, at hidtidig ligningsmæssig praksis er underkendt, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, i skattestyrelsesloven.]
Stk. 10 Om Genoptagelse. Til trods for begået ulovligheder skal dette ikke retsmæssigt tilgodese Skatteborgeren. Der indrømmes allernådigst en mulighed for genoptagelse fra den dato, den første anke der fører til dom er startet, ikke fra begyndelse af det ulovlige forhold. Skattevæsenet begår principielt ikke ulovligheder? Men dømmes dog som sådan til tilbagebetaling, så det må ligestilles med borgerens fejl.
[7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en Landsskatteretskendelse eller ved en dom, og den centrale told- og skatteforvaltning har bestemt, at skatteansættelser af andre, der er foretaget under anvendelse af denne praksis, kan [skal?] genoptages. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis. Men altså ikke fra starten af ulovlighederne.
Stk. 11. Forældelse. Fra Skattemyndighedens side
gælder den almindelige regel om forældelse på 20 år, hvis ikke andet er
bestemt. Fra Skatteborgerens side gælder der 3 års forældelse, Derudover
skærpes forældelseskravet yderligere for Skatteborgeren således, at har
Skatteborgeren ikke reageret på de bevidst korte varsler, der afgives uden
lovhjemmel, ja så forældes sagen øjeblikkeligt.
[Stk. 3. En ansættelse kan kun
foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid, efter at den skatteansættende
myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det
forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.]
Stk. 2. Undtagelsesvis skal der være mulighed for
at ansøge om delvis dækning af udgifterne. Selv om Skattevæsenet taber eller
har delvis uret skal Skatteborgeren selvfølgelig ikke have alle sine udgifter
dækket.
Stk. 3. I tilfælde af at Skatteborgeren ansøger om
delvis dækning af sine udgifter skal anmodningen afvises med henvisning til at
netop denne problemstilling ikke er dækket af loven om refusion.
Denne nægtelse gælder alle sager uanset om de føres for den kommunale
skattemyndighed, revisionsmyndigheder, klageorganer, eller domstole.
Stk 4. Udgifter afholdt af en af skatteyderen ansat er ikke fradragsberettiget?
Gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4 er ikke fradragsberettiget. Men Landsskatteretten er dog en del af det lange ankeforløb?
Stk 5. For at afværge store krav om refusion af omkostninger kan ministeren selv fastlægge afværge regler herfor.
[§ 33 E. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser om kravene til dokumentation for betalingen af
de godtgørelsesberettigede udgifter m.v.]
Derfor laves der så mange love som muligt. Mange
ændringer gør det svært og dyrt for Skatteborgeren at følge med i gældende lov.
Stk. 2. Lovgivningen offentliggøres via
Retsinformation. Her er tilgangen tilpas vanskelig til at Borgeren kan finde
noget som helst.
Told & Skat tildeles særlige passwords med
adgang til at redigerede og kommenterede udgaver af loven, så det er let at
finde regler og bestemmelser.
Stk. 3. Nye love forsynes med et forord, en
motivation der skal gøre det let at forstå hensigten med loven. Der skal
'sælges'. Det gør ikke noget, at forordets hensigter slet ikke er medtaget i
Loven, bare den bliver vedtaget.
(De var godt tossede den gang, men de havde jo
heller ikke 20.000 til at administrere loven)
Stk. 4. Hovedlovenes indhold skal først og fremmest
være baseret på gyldne løfter og hensigter. Detaljerne kan let føjes til og
indføres i cirkulærer og bestemmelser senere. På den måde bliver politikkerne
ikke blandet ind i lovens reelle retspraksis.
Stk 5. Til Skatteborgeren stilles der krav om klare
og enkel privatretlig dokumentation.
[§37C 4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.]
Stk. 6. Adgangen til lovgivning og retspraksis skal
være så besværligt som muligt.
Ligningsvejledningen er på trods af de mange
forenklinger på 2.800 sider.
Kun på bibliotekerne kan man få adgang til Karnov.
Særlig belastende sager skal så vidt muligt ikke
offentliggøres og kun i utilgængelige tidsskrifter for Told & Skat som ikke
findes på bibliotekerne.
Stk. 2. Medarbejdere ved Told & Skat kan ikke
straffes for ikke at holde loven.
Skulle nogen blive straffet fordi Told & Skat
udføre sit hverv uden lovhjemmel ja så er det bare et hændeligt uheld. Det er
jo et komplekst lovområde.
Ej heller skal det kunne give anledning til
ændringer af loven, kvalitet er ikke målet.
Stk 1 Uanset andre bestemmelser gælder
Retsplejeloven ikke for Skatteborgerne. De skal ikke kunne anlægge utallige
sager bare for at genere Skattevæsenet.
Skulle en Skatteborger alligevel formaste sig til
at prøve skal paragrafen om at at Dommeren kan påtvinge borgeren at møde ved
advokat. Det øger jo omkostningerne, og så giver han nok hurtigere op. Dommeren
kan uden yderligere begrundelse kræve dette uden hensyn til
[§ §259 Enhver kan både som sagsøger og som
sagvolder gå i rette for sig selv.
Stk 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde [dommerens egenhændige subjektive skøn, da skattesager er indviklede, er det altid nødvendigt], uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.]-
Stk 2. Retsplejelovens §312. Gælder ikke for
skatteager., herunder ikke lovhjemlet administration.
[Den tabende part er pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige omstændigheder finder skellig grund til at gøre afvigelse fra denne regel.].
Stk. 3. Skattemyndigheden kan trække sagen i det
uendelige uden konsekvens. For Skatteyderen gælder Retsplejlovens bogstav:
[§325. Samme straf idømmes for at have brugt
opdigtede udsættelsesgrunde eller andre udflugter til at forhale sagen
eller at skille modpart ved hans ret.]
[§354. Udebliver sagsøgeren fra et møde, som han er indkaldt til efter §351, stk,1, eller fremlægger han ikke på mødet de….afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.
Stk. 6. Har retten truffet bestemmelse om forberedelse efter §352, finder bestemmelserne stk. 3 og stk. 5 tilsvarende anvendelse….. udeblivelse, svarskrift etc.
§356 Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes.].
Stk 5. Ved udeblivelse eller aflysning efter
dommerens fastsatte mødetidspunkt er lovligt forfald for Skattevæsenet.
Skattemyndigheden har jo så mage sager, det selv rejser, at det er svært at nå
at opfylde retssikkerhed.
Stk 6. På grund af systemets automatiske omvendte bevisbyrde for Skatteborgeren
kan Skattevæsenet eller dets befuldmægtigede i vidt omfang benægte og afvise
påstande og fastholde, at der ikke er begået formelle fejl.