SKATTEBORGEREN

Skattelovene for dummies.

Kapitel 1 Grundreglerne.

§1.

Skattevæsenet har altid ret.

§2.

I tilfælde af at Skattevæsenet ikke har ret, træder §1 i kraft.

§3.

Skatteborgeren skal selv bevise og dokumentere alle elementer i en skattesag.

§3. Stk 1. Herunder skal Skatteborgeren dokumentere, at formålet med aktiviteten ikke er at unddrage sig skat.

§3 stk 2. Skattevæsenet kan argumentere ud fra subjektive skøn uden dokumentation. Forvaltningsloven gælder ikke for Skattevæsenet (iflg Skattevæsenets egen opfattelse – Dette gælder i øvrigt også Socialforvaltningerne).

§4.

Kapitel 2 Inddrivelse & Kontrol

.

Stk 1.Skattevæsenet kan frit gå ind hos Skatteborgeren. Grundloven beskytter ikke borgeren, når det er Skattevæsenet, der går ind.

Stk 2.

Tvangsfuldbyrdelse foretages af Skattevæsenet selv. Foged institutionen tilsidesættes. Der skal ikke foreligge lovlig dokumentation før tvangsfuldbyrdelsen fuldføres. Skattevæsenets formodninger er alene tilstrækkeligt grundlag.

Stk 3. Protest og anke har ikke opsættende virkning. Skatteborgerne må finansiere Skattevæsenets ulovhjemlede aktioner.

Ligeledes skal Skatteborgeren selvfølgelig betale morarenter af beløb, der ikke indbetales efter Skattevæsenets forlangende.

Stk 4. Skattevæsenet er bemyndiget til at idømme bøder uden retslig kontrol. Bøder ind til 5.000 kan ikke efterprøves ved rettens vej [EF-domstolen har underkendt denne praksis, der er fraviger menneskeretten].

Kapitel 3 Sagsbehandling.

§5.

Stk. 1. Sagsbehandlingen skal trækkes ud så længe som muligt for derved at trætte borgeren, så borgeren til sidst giver op over for Skattevæsenet. (jvf. §1 og §2).

Stk. 2 Nidkærhed er Skattevæsenets varemærke. Der skal ikke være en eneste mulighed for at slippe for at betale den sidste krone. Alle bilag skal vendes. Der skal stadig rejses tvivl om formålet. Er det nu også anvendt til at vedligeholde erhvervsindtægten? Selv om du bruger dage på at dokumentere alt, tilsidesættes dette uden videre.

Skattevæsenet har råd til Danmarks største datamaskiner og specielle programmer til opmåling af kørte kilometer af strækninger borgerne og KRAK's ikke kender. Alle Skatteborgere er forbrydere indtil det modsatte er bevist.

Stk 3. Ankesystemet gøres så langt og indviklet som muligt. Derved kan Borgeren ikke påberåbe sig, at der ikke er anke muligheder. Ligeledes indebærer dette, at når det endelig gælder behandlingen i civilretten, har borgeren jo anket, og derved påhviler hele bevisbyrden borgeren. Vupti dermed fik man skabt omvendt bevisbyrde.

Stk 4. Skattevæsenet har ikke nogen kvalitetsmålsætning. Tvært imod skal lovene være fulde af hensigter og formodninger samt mulighed for mistænkeliggørelse. Al opsætsighed fra Skatteborgerne skal mødes med modstand, der ankes lige til Højesteret. [desærre evt til EF-domstolen, hvor T&S taber 6 ud af 10 sager]

Skatteborgeren kan få tilsvarende muligheder i principielle sager. Der er i praksis aldrig en principiel sag, når Skatteborgeren ansøger.

Stk 5. Skattevæsenets organisation er moderne. Told & Skat er udfarende og hjælper borgerne. Der tages imod med åbne arme og store smil. Der indsamles så meget materiale om spørgeren som muligt. Skatteborgeren skal have hjælp til at finde ud af sin situation. Hjælpen skal ikke påpege alternativer og fælder. Dette kan bruges til at sætte skatten op senere, når selvangivelsen behandles. Da alt det administrative klares af de store datamaskiner er der masser af ressourcer til at 'hjælpe', som Skat kalder det. At Skat er gået over til store datamaskiner er tydeligt. Almindelige mennesker uden Internet adgang og datamaskine er sat helt ud af spillet.

Stk. 6. Skattevæsenet har svært ved at få alt at vide om Skatteborgerne trods direkte adgang til mange registre. Derfor opfordres borgerne til at anmelde om mistanke og snyd. Dette gælder også imellem ægtefæller. Se. [Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.]

Stk 7. Skattemyndigheden har ikke pligt til at oplyse Skatteborgeren om hans muligheder og rettigheder.

Kapitel 4 Anke.

Stk. 1. Skatteydere, der formaster sig til at anke, skal forfølges.

Stk. 2. Anke og appel skal forsinkes mest muligt for derved i værste fald at afskære andre Skatteborgere at komme rendende og kræve samme behandling.

Stk. 3. Genoptagelse af en slutopgørelse kan for Skatteborgernes side kun ske indtil 3 år efter skatteårets udløb. Fra Told og Skat's side fastsættes et længere tidsrum, så ulighed for loven fastholdes. 3 år og 8 måneder.

Stk. 4. Genoptagelse af en sag er i princippet mulig efter særlige regler, men kun efter tilladelse fra Skatteministeren. [og hvorfor skulle han det]

Stk. 5. Genoptagelse af sager generelt (amnesti) for sager, der har været behandlet og beskattet uden lovhjemmel skal genoptages. Sådan genoptagelse sker ikke automatisk. Sådan genoptagelse kan ikke iværksættes uden udsendelse af et genoptagelsescirkulære. Udarbejdelse af cirkulæret forsinkes mest muligt. Der vil være mange, der i mellemtiden er døde, udrejste eller på anden måde hindret i at søge de indviklede regler opfyldt. På den måde knægtes retssikkerheden mest muligt. Senest er der en sådan sag vedrørende moms i kantiner. Skat tabte ved EF-domstolen sagen går tilbage til 1994.

Stk. 6. I loven kan fogeden sikre tvangsfuldbyrdelse over for Skatteborgeren. Denne regel gælder ikke overfor Skattevæsenet, hvorfor Skatteborgeren reelt aldrig vil kunne gennemtvinge sin ret.
Der er flere eksempler på, at post er sendt til den forkerte adresse eller bare som B-post, alligevel fastholdes de strenge regler ved udpantning også selv om Fogeden protesterer. Fogeder er reelt sat ud af spillet når magthaverne går frem. Mere om inddrivelse.

Stk. 7. Uhjemlede afgørelser kan fremlægges for Ombudsmanden i det omfang, det angår selve slutligningen. Dårlig og uretfærdig embedsførelse herunder uhjemlede afgørelse kan ikke behandles af Ombudsmandens institution. Sager der har været for civilretten kan ligeledes ikke behandles af Ombudsmanden.

Herudover kan Ombudsmanden ikke behandle forhold, der vedrører Fogeden.

Ombudsmanden fastsætter selv vilkårligt forældelsesfrist for behandling af anmodninger.

Stk. 8. Ankesystemet gælder kun for så vidt, der er tale om fejl i slutopgørelsen.

Formelle fejl, uhjemlede afgørelser, interne konteringer herunder KOBRA, morarente beregning, etc. er alle undtaget fra den almindelige ankebehandling. Disse forhold er undtaget fra Forvaltningslovens bestemmelser.

Ligeledes kan Landsskatteretten ikke behandle disse forhold.

Kort sagt, da der ikke er nogen straffebestemmelser for embedsværket kan formelle fejl udføres uden konsekvens for de udøvende personer og for organisationen.

Stk. 9. Genoptagelser. Det skal være sås vært som muligt at få genoptaget en tidligere selvangivelse. Selv om Skattevæsenet således fastholder en praksis for et år, der ligger senere, kan skatteyderen ikke forlange samme praksis for et tidligere år på grund af forældelse. Det fremhæves, at man aldrig kan lægge Skattevæsenet til last.

[Lov 192 Det foreslås således, at adgangen til at ændre skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end tre år forud i tid, justeres og objektiveres for såvel skattepligtige som skattemyndighederne, og at der indføres en beløbsmæssig bagatelgrænse. Forslaget er centreret om tilfældetyper, hvor den sene ændring som udgangspunkt ikke kan lægges henholdsvis den skattepligtige eller skattemyndighederne til last, jf. forslaget under § 1, nr. 20, til § 35 i skattestyrelsesloven. Det foreslås herunder at lempe den gældende praksis for genoptagelse som følge af, at hidtidig ligningsmæssig praksis er underkendt, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, i skattestyrelsesloven.]

Stk. 10 Om Genoptagelse. Til trods for begået ulovligheder skal dette ikke retsmæssigt tilgodese Skatteborgeren. Der indrømmes allernådigst en mulighed for genoptagelse fra den dato, den første anke der fører til dom er startet, ikke fra begyndelse af det ulovlige forhold. Skattevæsenet begår principielt ikke ulovligheder? Men dømmes dog som sådan til tilbagebetaling, så det må ligestilles med borgerens fejl.

[7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en Landsskatteretskendelse eller ved en dom, og den centrale told- og skatteforvaltning har bestemt, at skatteansættelser af andre, der er foretaget under anvendelse af denne praksis, kan [skal?] genoptages. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis. Men altså ikke fra starten af ulovlighederne.

Stk. 11. Forældelse. Fra Skattemyndighedens side gælder den almindelige regel om forældelse på 20 år, hvis ikke andet er bestemt. Fra Skatteborgerens side gælder der 3 års forældelse, Derudover skærpes forældelseskravet yderligere for Skatteborgeren således, at har Skatteborgeren ikke reageret på de bevidst korte varsler, der afgives uden lovhjemmel, ja så forældes sagen øjeblikkeligt.

[Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid, efter at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.]

Kapitel 5. Udgifter til kampen med Skattevæsenet.

Stk. 1. Skatteborgeren skal selv dække sine udgifter i den ulige kamp med Skattevæsenet.

Stk. 2. Undtagelsesvis skal der være mulighed for at ansøge om delvis dækning af udgifterne. Selv om Skattevæsenet taber eller har delvis uret skal Skatteborgeren selvfølgelig ikke have alle sine udgifter dækket.

Stk. 3. I tilfælde af at Skatteborgeren ansøger om delvis dækning af sine udgifter skal anmodningen afvises med henvisning til at netop denne problemstilling ikke er dækket af loven om refusion.

Helt enkelt har lovgiver gjort op med spørgsmålet om fradragsret, idet der er en generel nægtelse af fradrag for udgifter til førelse af skattesager i ligningslovens §7Q.
Denne nægtelse gælder alle sager uanset om de føres for den kommunale skattemyndighed, revisionsmyndigheder, klageorganer, eller domstole.

Stk 4. Udgifter afholdt af en af skatteyderen ansat er ikke fradragsberettiget?

Gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4 er ikke fradragsberettiget. Men Landsskatteretten er dog en del af det lange ankeforløb?

Stk 5. For at afværge store krav om refusion af omkostninger kan ministeren selv fastlægge afværge regler herfor.

[§ 33 E. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene til dokumentation for betalingen af de godtgørelsesberettigede udgifter m.v.]

Kapitel 6 Lovgivning.

Stk.1. I grundloven kræves det at ingen skat udskrives uden, at det er vedtaget ved lov.

Derfor laves der så mange love som muligt. Mange ændringer gør det svært og dyrt for Skatteborgeren at følge med i gældende lov.

Stk. 2. Lovgivningen offentliggøres via Retsinformation. Her er tilgangen tilpas vanskelig til at Borgeren kan finde noget som helst.

Told & Skat tildeles særlige passwords med adgang til at redigerede og kommenterede udgaver af loven, så det er let at finde regler og bestemmelser.

Stk. 3. Nye love forsynes med et forord, en motivation der skal gøre det let at forstå hensigten med loven. Der skal 'sælges'. Det gør ikke noget, at forordets hensigter slet ikke er medtaget i Loven, bare den bliver vedtaget.

I Jyske lov af 1241 hedder det: "Lov skal skrives, så hver mand kan forstå den." (men det er jo også længe siden)

(De var godt tossede den gang, men de havde jo heller ikke 20.000 til at administrere loven)

Stk. 4. Hovedlovenes indhold skal først og fremmest være baseret på gyldne løfter og hensigter. Detaljerne kan let føjes til og indføres i cirkulærer og bestemmelser senere. På den måde bliver politikkerne ikke blandet ind i lovens reelle retspraksis.

Stk 5. Til Skatteborgeren stilles der krav om klare og enkel privatretlig dokumentation.

[§37C 4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.]

Stk. 6. Adgangen til lovgivning og retspraksis skal være så besværligt som muligt.

Ligningsvejledningen er på trods af de mange forenklinger på 2.800 sider.

Kun på bibliotekerne kan man få adgang til Karnov. Ugeskrift for Told og Skat kan kun lånes på Det Kongelige Bibliotek.

Stk. 7. Retsafgørelser offentliggøres på Internettet. Det henstilles at fremhæve de afgørelser, der støtter skattemyndighedens opfattelse nyder fremme, medens andre afgørelser ikke publiceres på denne ideelle måde.

Særlig belastende sager skal så vidt muligt ikke offentliggøres og kun i utilgængelige tidsskrifter for Told & Skat som ikke findes på bibliotekerne.

Kapitel 7. Straf.

Stk. 1. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel alt efter størrelsen af overtrædelsen. At lovgivningen er kompleks og uigennemskuelig skal ikke kunne reducere skyld eller straf.

Stk. 2. Medarbejdere ved Told & Skat kan ikke straffes for ikke at holde loven.

Skulle nogen blive straffet fordi Told & Skat udføre sit hverv uden lovhjemmel ja så er det bare et hændeligt uheld. Det er jo et komplekst lovområde.

Ej heller skal det kunne give anledning til ændringer af loven, kvalitet er ikke målet.

Kapitel 8 Retten.

Stk 1 Uanset andre bestemmelser gælder Retsplejeloven ikke for Skatteborgerne. De skal ikke kunne anlægge utallige sager bare for at genere Skattevæsenet.

Skulle en Skatteborger alligevel formaste sig til at prøve skal paragrafen om at at Dommeren kan påtvinge borgeren at møde ved advokat. Det øger jo omkostningerne, og så giver han nok hurtigere op. Dommeren kan uden yderligere begrundelse kræve dette uden hensyn til

[§ §259 Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.

Stk 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde [dommerens egenhændige subjektive skøn, da skattesager er indviklede, er det altid nødvendigt], uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.]-

Stk 2. Retsplejelovens §312. Gælder ikke for skatteager., herunder ikke lovhjemlet administration.

[Den tabende part er pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige omstændigheder finder skellig grund til at gøre afvigelse fra denne regel.].

Stk. 3. Skattemyndigheden kan trække sagen i det uendelige uden konsekvens. For Skatteyderen gælder Retsplejlovens bogstav:

[§325. Samme straf idømmes for at have brugt opdigtede udsættelsesgrunde eller andre udflugter til at forhale sagen eller at skille modpart ved hans ret.]

Stk 4. Retsplejeloven gælder ikke for Skattevæsenet eller dets befuldmægtigede.

[§354. Udebliver sagsøgeren fra et møde, som han er indkaldt til efter §351, stk,1, eller fremlægger han ikke på mødet de….afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.

Stk. 6. Har retten truffet bestemmelse om forberedelse efter §352, finder bestemmelserne stk. 3 og stk. 5 tilsvarende anvendelse….. udeblivelse, svarskrift etc.

§356 Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes.].

Stk 5. Ved udeblivelse eller aflysning efter dommerens fastsatte mødetidspunkt er lovligt forfald for Skattevæsenet. Skattemyndigheden har jo så mage sager, det selv rejser, at det er svært at nå at opfylde retssikkerhed.

Stk 6. På grund af systemets automatiske omvendte bevisbyrde for Skatteborgeren kan Skattevæsenet eller dets befuldmægtigede i vidt omfang benægte og afvise påstande og fastholde, at der ikke er begået formelle fejl. [hvad det udtryk så må betyde]