Skatteforvaltningsloven historisk
Skattestyrelsesloven (loven er ophævet 2005)
Lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 af skattestyrelsesloven.
.
Af de opfordringer til ligestilling mellem skatteborger og skatteadministration fremgår
det af en søgning i Retsinfo:
- at ligestilling har været gældende frem til 1996 ifølge loven (reelt ikke),
se nedenfor anførte bevis og udtræk.
Skatteforvaltningsloven er den lov, der bestemmer, hvem og hvordan skattelovene administreres.
Voldsomme udvidelser af Ligningsloven og andre har dog udhulet betydningen noget.
Loven bærer ikke præg af at være opdateret til den nyeste administration. Der er ikke noget skema over hierarkiet - det skal gøre det vanskeligere at finde rundt i.
Se under spørgsmål til Skattestyrelsen.
Dog er det nye grænsergænger center nævnt. Men bortset fra at forvirringen er blevet større er indholdet næsten som i tidligere lov
Se kommentar og debat om lovtillæg nr. 192.
Udgave: LOV nr 824 af 19/12/1989 (Historisk)
Kapitel 4
Særlige bestemmelser
§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår
, ansættelsen vedrører. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.
Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.
Udgave: LBK nr 85 af 07/02/1995 (Historisk)
§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, ansættelsen vedrører. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
[Redaktørens kommentar: Selv om der er høringsfrist kan T&S desværre godt slippe afsted med at ændre igen inden høringen er sket. Note 1. Ligeledes kan aftale om mundtlig høring ikke bruges som undskyldning for en udsættelse/ugyldighed. Det påhviler, skatteborgeren, at møde, selv om ahn har aftalt andre aktiviteter. Det er derfor Skatteborgerne mener der skal være længere frister for borgerne. Det er urimeligt, at Skattevæsenet kan fremkomme med helt nye krav 3½ år efter ligningsåret med så korte frister.]
Stk. 2. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.
Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.
Stk. 4. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.
LBK nr 276 af 12/04/1997 (Historisk)
Kapitel 4
Særlige bestemmelser
§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb [I prakis ser man stort på denne begrænsning se Landsretskendelse om fremførsel af tab]. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne ændre en skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at den forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.
Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.
Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.
Note: Dom U.2000.776H.
Ændring af skatteansættelse inden udløbet af høringsfrist ikke ugyldig.
Højesterets dom.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 5. oktober 1998.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere:Pontoppidan, Marie-Louise Andreasen, Melchior, Per Sørensen ogJytte Scharling.
Appellanten, Brita Pio, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har tillige gentaget sin subsidiære påstand om hjemvisning.
Brita Pio har for Højesteret frafaldet anbringenderne om, at afgørelsen af 29. december 1994 er ugyldig som følge af, at mundtlig forhandling ikke blev afholdt inden indsigelsesfristens udløb, eller som følge af, at afgørelsen var i modstrid med Told- og Skattestyrelsens instruks af 11. marts 1993. Til støtte for påstanden om ugyldighed gøres det herefter gældende, at afgørelsen er truffet inden indsigelsesfristens udløb, og at den fastsatte indsigelsesfrist er for kort.
Søllerød Kommunes skrivelse af 16. december 1994 til Brita Pio lyder således:
»Meddelelse om skat for året 1991.
Skatteafdelingen har til hensigt at ændre Deres selvangivne indkomst for året 1991 således:
Skattepligtig indkomst iflg. årsopgørelsen 0 kr.
Kapitalindkomst:
+ ikke godkendt del af fradrag for renteudgifter af gæld til Bank/m.v. på grund af manglende dokumentation 415.997 kr.
regulering vedr. modregnede underskud m.v.
123.546 kr.
Skattepligtig indkomst
292.451 kr.
De behøver ikke at foretage Dem noget, hvis De kan godkende dette forslag. Deres skattepligtige indkomst er dermed fastsat som vist ovenfor og vil som sådan indgå i årsopgørelsen. (jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1).
Specifikation af personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag vil fremgå af den ændrede årsopgørelse.
Kan De derimod ikke godkende ændringen, kan De rette personlig eller skriftlig henvendelse hertil inden 14 dage fra dato.
Ønsker De mundtlig forhandling, bedes dette anført i brevet.«
Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger.
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Brita Pio, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
|
|
