Håndværker skal betale moms af eget arbejde
Skattesag: Håndværkere skal betale skat og moms, når de bruger deres eget fag. En snedkermester, der selv byggede sommerhus, blev i landsskatteretten dømt til at betale moms af eget arbejde og avancer på materialer.
Af Advokat (L) Christian Bachmann
Det er det skatteretlige udgangspunkt, at besparelser normalt ikke beskattes. Således beskattes en ejer af en fast ejendom ikke af sparede udgifter til håndværkere ved selv at foretage om- og tilbygningsarbejder. Denne regel gælder dog ikke for faglærte håndværkere eller håndværksmestre.
Der foreligger en langvarig retspraksis, hvorefter en faglært håndværker beskattes af værdien af eget arbejde, såfremt han ved arbejdet har skabt et gode af økonomisk værdi, som kan sælges.
Beskatningen sker dog kun, hvis arbejdet er udført inden for håndværkerens
aktuelle arbejdsområde. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages efter markedsværdien af ydelsen evt. på grundlag af sædvanlige akkordsatser.
Eget håndværk
En murersvend vil således blive beskattet af værdien af eget arbejde, såfremt han udfører murerarbejde ved opførelsen af sit eget hus, mens tømrersvenden ikke beskattes af værdien af eget arbejde, såfremt han selv svinger murerskeen i samme situation.
Tømrersvenden vil derimod blive beskattet af værdien af eget arbejde for det tømrerarbejde, som han har udført på ejendommen. Hvis murersvenden arbejder som postbud, vil han ikke blive beskattet af eget murerarbejde, når han ikke aktuelt arbejder inden for murerfaget.
Beskatningen af eget arbejde foretages også for arbejde udført i perioder, hvor håndværkeren har været arbejdsledig. Mens den ansatte håndværker alene beskattes af værdien af sin egen arbejdspræsentation, beskattes håndværksmesteren af et såkaldt mestersalær, som svarer til den fortjeneste på materialer og arbejde, håndværksmesteren ville have beregnet sig, såfremt han havde opført ejendommen for andre end sig selv.
En nylig afgørelse fra Landsskatteretten, som alene vedrørte den momsmæssige behandling af eget arbejde, viser, at de momsmæssige konsekvenser af eget arbejde kan vise sig at være under ændring. Der var i sagen tale om en snedkermester, som i sin fritid, i weekender og ferier opførte et sommerhus på godt 80 kvm til brug for sommerbeboelse for sin familie.
|
Momspligtig
Materialeindkøbet fandt sted igennem håndværksmesterens virksomhed med sædvanlige rabatter og den fratrukne købsmoms blev tilbageført i virksomhedens momsregnskab i forbindelse med håndværksmesterens forbrug af materialerne.
Den lokale told- og skatteregion fandt, at håndværksvirksomheden var momspligtig dels af håndværksmesterens eget arbejde opgjort til almindelig salgspris samt af den normale avance på anvendte materialer inden for hans fagområde.
Sagen blev prøvet ved Landsskatteretten, som stadfæstede told- og skatteregionens afgørelse.
Det interessante ved afgørelsen er imidlertid, at klageren i sagen procederede sagen ud fra, at bestemmelserne i 6. momsdirektivs artikel 6 og 11 ikke er korrekt implementeret i den danske momslov, hvilket Landsskatteretten dog tilbageviste.
Det vil vise sig, om sagen bliver videreført ved domstolene, og om landsretten giver tilladelse til at sagen forelægges EF-domstolen til såkaldt præjudiciel udtalelse med henblik på EF-domstolens vurdering af, om den danske momslov på dette område er i strid med fællesskabsreglerne.
Bowlingsagen At der er et generelt fokus på nationale danske skattereglers mulige uoverenstemmelser med EU-reguleringen viser bl.a. den principielle sag om moms af sportsaktiviteter - den såkaldte »bowlingsag« fra 2000 og ambisagen fra 1994. Sportsaktiviteter og sportsarrangementer var momsfritaget i henhold til den danske momslov, hvorimod 6. momsdirektiv stillede det yderligere krav for at opnå momsfritagelse, at aktiviteten ikke blev drevet erhvervsmæssigt med gevinst for øje.
Skattemyndighederne valgte at bruge EU-reglerne til at nægte momsfrihed til bowlingcentrene, som ubestridt blev drevet erhvervsmæssigt. Sagen blev tabt af Skatteministeriet ved Østre Landsret, fordi 6. momsdirektiv ikke gav hjemmel til en indskrænkende forståelse af den nationale regel i momsloven. Ambisagen Skatteministeriet tabte også den meget principielle ambisag i 1994 på grund af EF-domstolens tilsidesættelse
af ambien som stridende mod forbudet mod at indføre nye regler om omsætningsafgift i artikel 33 inden for fællesskabsområdet.
Ambidommen førte
dog som bekendt ikke til, at ambibetalernes forventninger til markante tilbagebetalinger af den ulovlige ambi blev indfriet, idet Højesteret reducerede Statens tab ved et særligt erstatningsretligt overvæltningsbegreb, som stort set gjorde det umuligt for de virksomheder, der havde betalt den ulovlige afgift, at dokumentere, at de havde lidt et økonomisk tab.
Afgiften blev i de fleste tilfælde blot anset for overvæltet på næste led i omsætningskæden og Staten fik lov at beholde de ulovligt opkrævede afgifter i milliardstørrelsen. Set i lyset af den stigende internationalisering af skatteretten, må der
fremover forventes ført mange retssager mod skattemyndighederne om regelkollisioner mellem den nationale skatteret og afgiftsret og de internationale regler, herunder EU-reglerne.
Christian Bachmann er advokat med møderet for landsret i skatteafdelingen i
Århus ved Bech-Bruun Dragsted advokatfirma:
christian.bachmann@bechbruundragsted.com
|
