Ligningsrådsafgørelse
Ifølge loven er det en selvfølgelighed. Ejeren har beboet huset og dermed basta.
Alligevel har T&S med sine kafkaske metoder formået at fordreje sagen så den til sidst måtte behandles af Ligningsrådet.
Ligningsrådet kom til denne afgørelse, fordi huset har helårs status.
T&S ville have det tilsidesat fordi det i praksis var anvendt som sommerhus.
Man ser således et eksempel på, at T&S forsøger at tilsidesætte love og regler og begynder med sine egen fortolkninger,
cirkulære og andet småsvindel, at ændre på lovgivernes oprindelige hensigt.
Skattemyndighederne lægger i stigende grad vægt på de faktiske forhold end de formelle forhold, når det vurderes, hvilken skattenæssig effekt en disposition skal have.
Ved at fremtvinge sådanne metoder, bliver skatteyderne altid sorteper.
- 1. Fordi skattevæsenet nu vil kræve en masse dokumentation for forhold,
der allerede er juridisk bundne af love og skriftlige aftale.
- 2. Fordi skattevæsenet kan slutte modsætningsvis, når det passer i væsenets kram.
|
Eksempel på det modsatte
I 1995 flyttede redaktøren tilbage til Danmark.
Da der ikke var nogen fast bopæl til rådighed, blev et sommerhus anvendt til midlertidigt at være bopæl.
Vanskelighederne med at skaffe et job gjorde, at redaktøren som loven påbyder det, at søge om tilladelse til undtagelsevis
at bebo huset indtil et job var sikret (og dermed afgørelseaf, hvor fremtidig bopæl skulle være).
Ansøgning om dispensation blev afslået kategorisk. Kommunen stillede ikke bolig til rådighed!
Dette forhindrede ikke kommunen i at erklære skatteyder for skattepligtig til kommunen for hele året efter, dette til trods for at huset blev fraflyttet d. 1-10-95.
Jo dobbeltmoralen kender ingen grænser.
Det er ingen tilfældighed, at folkeregisteret i de fleste kommuner sorterer under skattechefen.
Så er det meget nemmere, at placere skatteborgeren, der hvor det passer ind i Skattevæsenets kram.
|
