|
Redaktøren er ikke gift. 'restance er nedskrevet med det ovennævnte beløb'.
Som det fremgår af kommentarerne, ser man her hvordan Skattemyndigheden let og elegant får tilgodehavendet til at forsvinde.
Der bogføres nemlig kun en del af beløbene i KOBRA og der fremsendes naturligvis ingen check. Da myndigheden heller ikke selv kan finde ud af det slettes det endeligt i januar 1996.
Keine hexerei, nur behändigkeit! Det kunne være interessant at få at vide hvilken medarbejder, der har beholdt pengene.
Til overmål blev skattecheferne i mange år belønnet i forhold til resultatet af ligningen, så Ålborgs skattechef har strøget gevinsten i 1993.
Men der er nok ikke nogen, der tilsvarende har mistet bonus i 1995 al den stund pengene aldrig kom til udbetaling.
Skatteyderen har herefter forsøgt at få forholdet bragt på plads ved henvendelse til Ministeren, Landsskatteretten, Ombudsmanden, Civilretsdirektoratet, 3 medlemmer af Skatteudvalget, herunder Formanden, Skattefonden og T&S regionerne Køge, Sønderborg og Ålborg.
Da ingen vil tage sig af ulovlighederne, alle melder hus forbi, alle siger det er de andre, eller de hævder hårdnakket, at status i KOBRA med 40 fejl er rigtig. Ingen reviderer nogensinde KOBRA!
I 1997-10-26 indstævner redaktøren T&S Region Køge.
Der har været utallige brevvekslinger med kammeradvokaten og et retsmøde i 1998-4-29.
Kammeradvokaten, der repræsenterer sagsøgte, beder ustandselig om udsættelse. Retten lever heller ikke op til den nye Domstolsstyrelses kvalitetskrav. Berammelsen af domsforhandlingsmøde skete 8 måneder frem i tiden til den 23-8-99.
Samme dags morgen udbad Kammeradvokaten sig en ny udsættelse. Han havde opdaget, at han ikke havde svaret på sagsøgers provokationer. Det har sagsøgte haft 7 år til at gøre rede for.
[Igen overtræder kammeradvokaten på denne måde Retsplejeloven "ingen ændringer de sidste 14 dag, når et retsmøde er fastlagt"... " ligeledes "fravær er ensbetydende med at dommeren har ret til at ophæve sagen til anklagers fordel". Det skete nu heller ikke. Dommere er ligesom Kammeradvokaten lønnet af staten, altså ad Skatteborgerne.]
Dvs. over 2 år for afholdelse af 1 retsmøder. Det er derfor særlig anstødeligt for retsbevidstheden i Danmark, at sagerne således trækkes ud i det uendelige, med den virkning at andre, der kunne drage nytte af udfaldet forhindres heri iflg.
Skattestyrelsesloven ,der forhindrer skatteyderen at få genoptaget en sag, der er faldet dom i, når der er gået 3 år efter ligningsåret.
Se dog den nye tilføjelse i L192.
| Retsplejeloven.
Retsplejeloven giver en skatteyder mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene. Det er fastlagt i §259.
Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for sig selv.
Der er selvfølgelig som i så mange andre love tale om en gummiparagraf. Det ændres straks i stk 2.:
Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.
At sagsøger skulle lade sig repræsentere ved advokat besluttede dommeren i Køge på første retsmøde. På den måde øges omkostningerne naturligvis væsentligt, og det er naturligvis med til at holde så mange væk fra retten som muligt.
Så meget for et retssamfund?
At dommeren så hurtigt kræver medvirken af advokat kan vi måske få en forklaring på ved at citere en af vore fornemste skatteadvokater Fr. Lida Hulgård i Århus.
Sagsøger søgte efter pålægget at få Fru Hulgård som advokat, men da Fr. Hulgård har praksis i Århus, fordyres sagen yderligere.
I svarbrevet siger Fru Hulgård bl.a.
Skattevæsenets opgørelser over forfaldne skatter og indbetalte skattebeløb samt rentebregning af restancer er ofte ikke til at finde ud af.
Da kammeradvokaten hele tiden kræver at sagsøger løfter bevisbyrden har jeg bedt om en udtalelser herom, det heder:
"Kammeradvokaten har ikke ret i, at sagsøger har bevisbyrden i denne sag.
Enhver skatteopkrævning sker på grundlag af skattevæsenets opgørelse, og det er som udgangspunkt skattevæsenet, der skal godtgøre, at denne opgørelse er rigtig!"
Hvor grotesk det end lyder er det blevet reduceret til en ren bevissag.
Kammeradvokaten har ikke kunnet præstere dette bevis i 2 år, fordi det ikke findes. Alligevel trækkes sagen ud i det uendelige.
her er altså igen et eksempel på: at Forvaltningslovens krav om dokumentation tilsidesættes selv af en jurist hos Kammeradvokaten. Først efter 2,5 år blev der til dormålet skrevet noget sammen, der skulle gøre det ud for et bevis.
Skatteborgerens tab på aktiesalg på Kr. 140.000 har opgivet at løfte bevisbyrden for, da det ikke før er lykkedes. Dette til trods for at skattevæsenets hårde fremfærd kun kunne begrænses ved at tømme alle konti.
|
